Facts & Historie

Laksens vej hjem

En kold februar aften 2013 i KaneLaugets værft på Myrthuegård snakkes der, om en forsvundet dæksbåd fra Lauge Tjellesen’s bådbyggeri i Hjerting, vistnok bygget i slutningen af 1920erne. Det vides, at den i midten af 1970erne blev solgt til en ung tømrer i Hyllerslev ved Janderup Vestj. Den var formentligt ombygget til lystbåd omkring den tid .

Ved et par hurtige telefonopkald samme aften, blev båden lokaliseret. Samme tømrer fra Hyllerslev ejede stadigt Laksen, en aftale om besigtigelse kom i stand, og få dage senere, var Laksen i Hjerting KaneLaugs eje. Og en lang vej hjem kunne begynde.

Efter overvejelser og rådslagning med Fiskeri og søfartsmuseet, blev det til en aftale med Syddansk universitet- Maritim arkæologi studiet, at lade de studerende opmåle, tegne og dokumentere Laksen.

Laksen er et sjældent vidnesbyrd om et fiskeri, som ikke længere kan opleves i Vadehavet, men som helt afgjort hører med til historien om brugen af kysten i Ho Bugt. Omkring 1930, da det sidste bakkefiskeri efter torsk og kuller med langliner ophørte fra Hjerting, var de fleste hjertingfiskere for længst gået ind i snurrevodsfiskeriet fra Esbjerg. Men selv om havfiskeriet med snurrevod gik sin sejrsgang langs hele vestkysten, var fiskeriet inde i det lavvandede Vadehav fortsat interessant.

Hjertingfiskerne Hans og Martin Jensen (Havborg) drev fiskeri med ruser inde i Vadehavet, og det at de i slutningen af 1920’erne fik bygget et nyt dæksfartøj hos bådebygger Tjellesen, vidner om et fiskeri af et ret betydeligt omfang. Hovedfangsten bestod af laks og ål, så det var naturligt, at det nye fartøj fik navnet Laksen. Det blev primært brugt ved røgtning af et stort antal ruser stående fra Havborg i syd til Myrthue i nord og formentligt et stykke op i Varde å. Til røgtearbejde havde de en jolle på slæb.

Det vides, at rusefiskeriet blev drevet erhvervsmæssigt i hele mellemkrigstiden, og derfor er Laksen ikke et levn fra et tilfældigt fritidsfiskeri, men i virkeligheden det sidste bevarede fartøj fra Hjertings lange historie som fiskerleje. Dette kapitel af Hjertings fiskerihistorie står noget i skyggen af havfiskeriet fra Esbjerg, men med Laksen er der en flot mulighed for igen at få det frem i lyset. Fartøjet forbinder på smukkeste vis den kystkultur, som lå bag Hjertingfiskeriet, med den erhvervskultur, som kom til udtryk i nordsøfiskeriet fra Esbjerg. Båden er klinkbygget som fiskerjollerne langs den åbne kyst i århundreder, og bådens rette stævn vidner om inspiration fra de øvrige klinkbyggede dæksbåde ved Hjerting, som Lambert Sørensen og andre hentede til Hjerting i 1870’erne og 1880’erne fra Norge. Samtidig er den hækbyggede skrogform hentet direkte på Esbjerg havn hos ’hajkutterne’, som netop i 1920’erne havde deres storhedstid i dansk fiskeri. Det viser, at man til brug for fiskeriet i de kystnære farvande i Vadehavet var optaget af at udnytte nogle af de bedste fartøjsegenskaber i fiskeriet: den fleksible jolle og og den sødygtige og fyldige kutter.

Laksen har næppe nogensinde været andre steder end i Vadehavet, og i lang tid efter, at man ikke længere kunne leve af at fiske med ruser langs kysten, fortsatte brødrene deres fiskeri som bierhverv. Først i 1970’erne ophørte Laksen med at virke som fiskerbåd i Vadehavet, og fartøjet er således på alle måder velegnet til formidling af erhvervs- og bierhvervsfiskeriets sidste epoke i nutidens Nationalpark Vadehavet.

Søren Byskov, museumsinspektør
Fiskeri- og Søfartsmuseet

Set i et skibshistorisk perspektiv er Laksen et interessant lille fartøj.
Typologisk er den egnstypisk ud fra det faktum, at den er hækbygget, ligesom de hundredvis af kuttere, der hørte hjemme i Esbjerg.
Hækbyggede fartøjer havde et stort dæksareal agter ude-sammenlignet med de rundgattede eller spidsgattede fartøjstyper.

Sådanne skibe var ret almindelige i f.eks.
Frederikshavn og blev passende kaldet ”frederikshavnere”.

Den hækbyggede fiskekutter fremkom omtrent samtidigt som de første
pålidelige fremdriftsmotorer blev introduceret i fiskerierne. Den forøgede effektivitet, de motoriserede kuttere havde i forhold til de rent sejlførende kuttere, førte til at de fik det lidet flatterende tilnavn ”hajer”. Laksen er altså en lille haj.

Samtidigt er den interessant, fordi den er så lille.
Dette har uden tvivl sammenhæng med bestillerens intentioner for fartøjet, nemlig at drive fiskeri i de lavvandede, beskyttede områder på Hjertingbugten og Vadehavet.

Her nyttede ikke med en dyb kølbåd, og derfor er Laksen relativt flad i sin konstruktion.

Konstruktionsmæssigt er den interessant, idet den er klinkbygget.
Hækbyggede fartøjer blev normalt bygget i kravelteknik, af faglærte skibstømrere.
Den tusind år gamle klinkbygningsteknik, som er anvendt ved bygningen af Laksen, var almindelig på små joller og både, som f.eks. kanen.
Større klinkbyggede både var gerne bygget som spidsgattere, da metoden gav nogle fagtekniske udfordringer i hækken.

Laksen er bygget af bådebygger Lauge Tjellesen i Hjerting, som havde lært skibstømrerfaget i Esbjerg.

Tom Rasmussen
Skibsbevaringsfonden