Laksen Nu

Netop nu i sensommeren 2015 er projektet til rekonstruktion af Laksen, endnu på et tidligt stadie. Det gamle og oprindelige skrog er i depot, og vi håber at det kan holde til en sidste flytning, som bliver når den endelige rekonstruktion påbegyndes.

Dog sker der netop nu store fremskridt med dokumentations arbejdet som går forud for bla. fundraising.
Marine arkæolog Massimiliano Ditta, arbejder benhårdt med udarbejdelse af al dokumentation som er noget af det allervigtigste for rekonstruktionen.
Målet er at dette arbejde afsluttes i efteråret 2015, hvorefter projektgruppen sammensætter projektet med budget, og dermed klargøring til fundraising.
Sideløbende med projektering arbejdes for at finde de helt rigtige værfts facilteter. Vi lægger stor vægt på at disse facilteter skal være med bedst mulige forhold for formidling, hele vejen igennem rekonstruktion af båden.